KGM.DK produceres og ejes af BigAjstrup Productions (www.bigajstrup.com), der er et 10 år gammelt firma. Vi har vores eget fotostudie i Nordjylland, hvor vi udover video-optagelser også har udstyr til at lave 3D grafik og visuelle effekter.

Vi har en separat side (www.kgm3d.dk) til at præsentere vores foto og computergrafik.

Mission

Vores mission er at gøre hele verden en lille smule klogere med vores info-videoer. Når det gælder natur og miljø, går vi dog lidt længere end til bare at informere, da vi mener at forureningen af naturen og udryddelsens af naturområder og dyrearter sker med alt for stor fart. Nedenfor har vi beskrevet vores 3 fokusområder, når det gælder natur og miljø.

Den danske natur

Den danske natur har alt for lidt plads i Danmark, og det er gået ud over både dyr og planter. Et godt eksempel er storken, der stort set er forsvundet fra Danmark, mens den lever fint i store dele af Europa. Det samme gælder for sommerfugle og en lang række andre dyr, fugle og insekter.


Vi ser gerne, at landbrugsarealet bliver indskrænket lidt, så vi kan komme tilbage til den oprindelige natur i Danmark og få genskabt levestederne for en række dyrearter. Vi ser også gerne at gift- og kemikalieforbruget i de danske haver bliver mindsket væsentligt.

Og så er der et vildsvinehegn ved grænsen, som vi gerne ser fjernet. Vildsvin og ulve bør sagtens kunne leve i Danmark. Især når vi fremadrettet sørger for, at naturen får mere plads.

Bevarelse af truede dyrearter

På internationalt plan udryddes store naturområder dagligt sammen med adskillige dyrearter (inklusive fugle og fisk). Udryddelsen af naturområderne sker til fordel for industri og landbrug, og udryddelsen af dyrearterne skyldes dels indskrænkningen af levestederne samt ulovlig jagt.


En stor del af den ulovlige jagt skyldes, at der i dele af Asien stadig bruges dele fra dyrene til brug i deres alternative medicin. Derudover bliver mange andre dyr også holdt fanget under meget dårlige forhold.

En renere natur

Vi har et stort problem med at narturen både til lands og til vands flyder med alt for meget affald.


Ikke mindst plasticaffaldet er farligt for rigtig mange dyr, og vi tror på at en stor del af del af problemet skyldes manglende oplysning. Og det vil vi forsøge at gøre noget ved.



Værter
Sia
Gritt
Michala
Michala


Billeder fra vores foto- og TV-studie
Michelle
Michelle