Piratfisk
Naturvidenskab
Vandlevende dyr

Piratfisken er en fisk, der lever i Sydamerika, og som er blevet berygtet på grund af de meget skarpe tænder og kraftige bid.

Der findes flere forskellige arter af piratfisk, der normalt bliver 10 - 40 cm i længden.

Piratfisken er først og fremmest berygtet på grund af de skarpe tænder og med de stærke kæber er de specielt i flok farlige for større fisk og pattedyr. Tænderne er meget lig hajens tænder, og de har overlap, der nærmest virker som en saks.

Ligesom hajen, så mister piratfisken også en del tænder i løbet at deres levetid, men nye tænder vil vokse ud igen og erstatte de tabte tænder.

Selvom piratfisk er berygtede, så er det sjældent, at de angriber mennesker, og når det sker er det næsten udelukkende med enkelt bid. Der er meget få faktuelle beretninger om mennesker, der er blevet dræbt af piratfisk.

Piratfiskene er selv byttedyr for specielt større fugle og kaimaner. Dette er også hovedårsagen til at de ofte lever i flok, da det har en beskyttende virkning. Af fugle er det ofte hejre-arter, der fanger piratfisk.