De hvide linjer for enden af banen kaldes baglinjer, og i siderne er der 2 sidelinjer i hver side. Hvis der spilles single, går banen i bredden kun til de inderste streger, og her er banen kun 8.23 meter i bredden. I double benyttes den fulde banebredde.
De fire felter på midten af banen kaldes servefelter, og de bruges, som navnet siger, udelukkende under serven, hvor bolden skal ramme i servefeltet modsat af, hvor der serves fra.
Hardcourt består af en hård overflade, hvilket giver et hårdere og mere ensartet opspring end de andre banetyper. Hardcourt er en fordel for hårdtslående spillere, og det benyttes i Grand Slam turneringer Australian Open og US Open.
Græsbaner er den hurtigste banetype på grund af at bolden glider af på græsset og ikke hopper så højt som på andre banetyper. Græsbaner er dyre at vedligeholde, og derfor er de ikke længere særligt udbredte. Visse typer skader er også mere udbredte på græsbaner på grund af, at underlaget er mere glat end på de andre banetyper.
I Grand Slam er Wimbledon den eneste tilbageværende græsbane. US Open og Australian Open var tidligere græsbaner men er skiftet til hardcourt.
Grusbaner er de billigste at anskaffe og vedligeholde, og det er derfor de mest almindelige banetyper. Gruset stopper bolden mere end de andre, og den er den langsomste af de tre banetyper, som vi har med her.
French Open er den eneste Grans Slam grusbane.
Der er specifikke regler for størrelse og vægt for tennisketchere, men der er alligevel mange parametre, der har stor betydning for valg af ketcher. Her går vi hurtigt igennem de vigtigste:
Partierne er delt op i point, og de tre første point kaldes 15, 30 og 40. Et parti skal vindes med 2 point mere end modstanderen, så hvis der står 40-40 vinder det næste point ikke partiet. I stedet får vinderen af pointet 'Fordel' og hvis spilleren også vinder næste point vindes partiet. Hvis spilleren med 'Fordel' taber det næste point, står der lige igen, og der skal igen to vundne point i træk til at vinde partiet.
På scoretavlen ovenfor er man i gang med tredje parti i tredje sæt, og Michelle har fordel, hvilket vil sige, at hun vinder partiet, hvis hun vinder næste point.
Sættene er opdelt i partier, og der skal vindes 6 partier for at vinde et sæt. Et sæt skal vindes med to partiers forskel, så hvis der står 5-5 i partier i et sæt, så spilles der videre indtil at en spiller kommer foran med 2 partier som for eksempel 7-5.
På scoretavlen ovenfor er der spillet to partier i tredje sæt, og hver spiller har vundet et parti. Sia vandt første sæt med 6 partier mod 4, mens Michelle vandt andet sæt med 7 partier mod 5. Her har stået 5-5, og derfor måtte der et ekstra parti til at afslutte andet sæt.
Serven foregår ved, at bolden kastes op i luften, og slås med ketcheren inden den rammer jorden. Bolden skal slåes over nettet og skal ramme servefeltet modsat den servende spiller. På billedet er dette felt mærket med grønt. Bolden må også ramme linjerne rundt om servefeltet.
Serveren har to forsøg til at sætte partiet i gang med en korrekt serv. Hvis bolden rammer ned på banen uden for servefeltet på første-serven, så får man et forsøg igen kaldet anden-serven. Hvis denne serv også fejler, tabes partiet. Hvis bolden snitter nettet, før den rammer ned i servefeltet, så tages serven om.
Den servende spiller skal stå bag servelinjen og mellem midter-markeringen og sidelinjen indtil bolden er sendt afsted. Dette er også markeret med grønt på billedet ovenfor. Der er ingen begrænsninger for, hvor den modtagende spiller skal placere sig.