Platon er en af de mest betydningsfulde skikkelser i filosofiens historie. Han levede i det klassiske Grækenland og grundlagde den filosofiske tradition, som senere blev kaldt platonisme. Hans ideer om virkelighedens natur, erkendelse, etik og politik har haft en vedvarende indflydelse på både vestlig tænkning og kultur. Gennem sine værker, primært i dialogform, præsenterede Platon et rigt og nuanceret univers af tanker, som stadig studeres og diskuteres i dag.

Platon var ikke kun tænker og forfatter – han var også underviser og institutionbygger. Hans Akademi i Athen regnes som en af de første højere læreanstalter i den vestlige verden. For at forstå ham fuldt ud må man betragte både hans liv, hans relation til Sokrates, hans værker og den arv, han har efterladt.

Platon blev født omkring 427 f.Kr. i Athen, midt under Peloponneskrigen mellem Athen og Sparta. Han kom fra en aristokratisk og indflydelsesrig familie. Hans far, Ariston, hævdedes at nedstamme fra Kong Kodros af Athen, mens hans mor, Periktione, var i slægt med Solon – den legendariske lovgiver. Dette betød, at Platon fra en tidlig alder blev eksponeret for politik, dannelse og intellektuelle kredse.

Hans fødenavn var sandsynligvis Aristokles, men han blev kaldt Platon, hvilket kan betyde “bred” – enten med henvisning til hans skuldre eller hans stil i skrivning. Han voksede op i en tid præget af politisk uro, hvilket satte sit præg på hans senere værker og syn på stat og samfund.

Som medlem af overklassen modtog Platon en grundig og klassisk uddannelse. Han lærte grammatik, musik, gymnastik, geometri og retorik. Han viste tidligt interesse for poesi og skrev muligvis tragedier som ung mand. Men hans interesse skiftede radikalt, da han mødte filosoffen Sokrates.

Dette møde blev skelsættende. Under Sokrates' vejledning lærte Platon at stille spørgsmål, søge sandheden og udfordre gængse antagelser. Denne sokratiske metode blev senere central i hans egne dialoger.

Meget lidt er kendt om Platons privatliv, og mange detaljer er usikre. Der findes ingen direkte kilder, der giver os indsigt i hans romantiske eller familiære forhold. Der er dog bred enighed om, at han aldrig giftede sig og forblev barnløs. I stedet dedikerede han sit liv til filosofi, undervisning og skrivning.

Efter Sokrates’ henrettelse i 399 f.Kr. rejste Platon meget – bl.a. til Egypten og Italien – for at møde andre lærde og for at undslippe det politiske klima i Athen. Disse rejser havde stor betydning for hans udvikling og bragte ham i kontakt med pythagoræere og andre intellektuelle strømninger, som påvirkede hans tanker om matematik, kosmos og sjælens natur.

Platon var blot en ung mand, da han mødte den ældre Sokrates, men dette møde blev afgørende for resten af hans liv. Sokrates var kendt i Athen for sin evne til at stille dybdegående spørgsmål og udstille modsigelser i andres argumenter. Han skrev aldrig noget ned, men hans samtalemetode gjorde dybt indtryk på Platon.

Efter Sokrates’ død blev Platon hans litterære arvtager. I mange af sine værker er det Sokrates, der fører ordet og præsenterer de filosofiske argumenter. Det er dog omdiskuteret, hvor meget af indholdet i disse dialoger der er Sokrates’ egne tanker, og hvor meget der er Platons egne ideer.

I 399 f.Kr. blev Sokrates dømt til døden for at “fordærve ungdommen” og “ikke anerkende byens guder”. Han blev henrettet ved at drikke en giftbæger med planten skarntyde. Platon var ifølge egne optegnelser syg og kunne ikke være til stede ved selve henrettelsen, men han beskriver den i værket “Faidon”.

Sokrates' død gjorde et voldsomt indtryk på Platon. Den blev en katalysator for hans forfatterskab og hans livslange søgen efter et retfærdigt samfund og sand viden.

Platon skrev alle sine filosofiske værker i dialogform. Det vil sige, at han lod personer diskutere ideer med hinanden i en form for dramatiseret samtale. Denne form tillod ham at undersøge emner fra flere vinkler og efterlade spørgsmål åbne.

Blandt de mest kendte dialoger er:

• Staten (Politeia): En diskussion om retfærdighed og den ideelle samfundsform.
• Symposion: En række taler om kærlighed og dets natur.
• Faidon: En beskrivelse af Sokrates’ sidste timer og tanker om sjælens udødelighed.
• Theaitetos: En diskussion om, hvad viden er.

Omkring år 387 f.Kr. grundlagde Platon sin berømte skole i Athen – Akademiet. Den blev et centrum for filosofisk undervisning og forskning i flere hundrede år, helt frem til det 6. århundrede e.Kr. Akademiet tiltrak elever fra hele den græske verden, heriblandt Aristoteles, der senere grundlagde sin egen skole, Lykeion.

Undervisningen på Akademiet spændte over filosofi, matematik, astronomi og politik. Målet var ikke blot teoretisk viden, men dannelse og søgen efter sandhed. Akademiet regnes ofte som grundstenen for moderne universiteter.

Platon har haft en enorm betydning for den vestlige filosofi. Hans idé om, at der findes en “ideernes verden” – en usynlig, perfekt og evig virkelighed bag den sanselige verden – har påvirket alt fra kristen teologi til moderne metafysik. Hans tanker om sjælens udødelighed og det gode liv har også haft stor indflydelse på etik og psykologi.

Filosoffer som Augustin, Descartes, Spinoza og Kant har alle på forskellig vis forholdt sig til Platons idéer. I nyere tid har både analytiske og kontinentale filosoffer fundet inspiration i hans værker. Hans metode – at stille spørgsmål og undersøge begreber grundigt – er stadig en hjørnesten i filosofisk praksis.

Platon lever videre i den måde, vi tænker, argumenterer og forstår verden på – selv mere end 2.000 år efter sin død.