Mol-skalaen (naturlig mol) er en af de mest anvendte skalaer i musik og kendetegnes ved sin mørkere, mere melankolske klang sammenlignet med dur-skalaen. Den naturlige mol-skala har følgende mønster af hel- og halvtoner:
Hel – Halv – Hel – Hel – Halv – Hel – Hel
Mol-skalaerne er nært beslægtede med dur-skalaerne gennem parallelle tonearter. For eksempel er A-mol den parallelle mol til C-dur, og de to skalaer deler derfor de samme toner og fortegn.
| Skala | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | Fortegn |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| A-Mol (A Minor) | A | B | C | D | E | F | G | 0 |
| E-Mol (E Minor) | E | G | A | B | C | D | F# | 1: F# |
| B-Mol (B Minor) | B | C# | D | E | F# | G | A | 2: F#,C# |
| B-Mol (B Minor) | B | C# | D | E | F# | G# | A | 3: F#,C#,G# |
| fis-Mol (F# Minor) | F# | G# | A | B | C# | D# | E | 4: F#,C#,G#,D# |
| cis-Mol (C# Minor) | C# | D# | E | F# | G# | A# | B | 5: F#,C#,G#,D#,A# |
| gis-Mol (G# Minor) | G# | A# | B | C# | D# | E# | F# | 6: F#,C#,G#,D#,A#,E# |
| es-Mol (E♭ Minor) | E♭ | F | G♭ | A♭ | B♭ | C♭ | D♭ | 6:G♭,A♭,B♭,C♭,D♭,E♭ |
| B♭-Mol (B♭ Minor) | B♭ | C | D♭ | E♭ | F | G♭ | A♭ | 5:G♭,A♭,B♭,D♭,E♭ |
| F-Mol (F Minor) | F | G | A♭ | B♭ | C | D♭ | E♭ | 4:A♭,B♭,D♭,E♭ |
| C-Mol (C Minor) | C | D | E♭ | F | G | A♭ | B♭ | 3:A♭,B♭,E♭ |
| G-Mol (G Minor) | G | A | B♭ | C | D | E♭ | F | 2:B♭,E♭ |
| D-Mol (D Minor) | D | E | F | G | A | B♭ | C | 2:B♭ |
A-mol er den mest brugte mol-skala for begyndere, da den – ligesom C-dur – ikke har nogen fortegn. Den er ofte forbundet med en blød, sørgmodig eller eftertænksom stemning. Mange klassiske værker og folkesange er skrevet i A-mol.
E-mol har ét kryds: F#. Den bruges hyppigt i guitarbaseret musik, da åbne strenge passer godt til skalaen. Klangmæssigt er den mørk, men stadig med en vis åbenhed.
H-mol har to krydser: F# og C#. Den er kendt for sin lidt dramatiske klang og bruges ofte i klassiske værker, filmmusik og progressiv rock.
F#-mol har tre krydser: F#, C# og G#. Den har en mørk og intens lyd, der gør den velegnet til både klassiske og moderne kompositioner.
C#-mol har fire krydser: F#, C#, G# og D#. Den bruges ofte til at skabe en dramatisk og følelsesladet stemning. Mange romantiske klaverstykker er skrevet i denne toneart.
G#-mol har fem krydser: F#, C#, G#, D# og A#. Den er teknisk udfordrende for mange instrumenter, men har en intens og karakterfuld lyd.
D#-mol har seks krydser: F#, C#, G#, D#, A# og E#. Den bruges sjældent i daglig musik, men kan give en særlig mørk og dramatisk effekt.
G-mol har to b’er: Bb og Eb. Den er populær i både klassisk musik og filmmusik, ofte for at skabe en heroisk eller dramatisk stemning.
D-mol har ét b: Bb. Den kaldes ofte “den mest triste toneart” og bruges meget i barokmusik og melankolske kompositioner.
F-mol har fire b’er: Bb, Eb, Ab og Db. Den er dyb og mørk, ofte brugt i dramatiske klassiske værker og jazzballader.
B♭-mol har fem b’er: Bb, Eb, Ab, Db og Gb. Den har en tung og følelsesladet klang, perfekt til intense musikstykker.
E♭-mol har seks b’er: Bb, Eb, Ab, Db, Gb og Cb. Den bruges ofte til at skabe en mystisk eller sørgmodig atmosfære.
Bemærk: Der findes også harmonisk mol (med hævet syvende trin) og melodisk mol (med hævet sjette og syvende trin i opadgående retning). Disse varianter ændrer skalaens karakter og bruges ofte i klassisk musik, jazz og moderne kompositioner.
