Bor (B) er et kemisk grundstof med atomnummer 5. Det er et halvmetal og placeres i gruppe 13 i det periodiske system. Bor har unikke kemiske egenskaber og spiller en vigtig rolle i både industri og biologi.
Bor har 5 protoner, typisk 6 neutroner og 5 elektroner. Det findes ikke frit i naturen, men optræder som forbindelser i mineraler som borax og kernit. Bor betragtes som et overgangsstof mellem metaller og ikke-metaller og har både metalliske og ikke-metalliske egenskaber.
Rent bor er et sortbrunt, hårdt, men skrøbeligt halvmetal. Det er en dårlig leder af elektricitet ved stuetemperatur, men ledningsevnen stiger med varmen. Bor danner komplekse forbindelser og har en høj smeltetemperatur (2.076 °C).
Bor har tre valenselektroner og danner typisk kovalente bindinger. Det har en vigtig rolle i dannelsen af varmebestandige materialer og stærke keramiske forbindelser.
Bor forekommer naturligt i to stabile isotoper:
- Bor-10 (¹⁰B): 5 protoner og 5 neutroner (ca. 20%)
- Bor-11 (¹¹B): 5 protoner og 6 neutroner (ca. 80%)
Bor-10 anvendes i nukleare applikationer, fordi det har en stor evne til at opfange neutroner.
Bor anvendes i en bred vifte af industrielle og teknologiske områder:
Anvendelse | Beskrivelse |
Glas og keramik | Tilføjes for at gøre materialer stærkere og mere varmebestandige – fx i Pyrex-glas. |
Gødning og landbrug | Sporelement i planter; bor-mangel kan føre til væksthæmning. |
Halvledere og elektronik | Bruges som dopant i fremstilling af halvledere (bor-silicium). |
Neutronkontrol | Bor-10 bruges i atomreaktorer som neutronabsorberende materiale. |
Bor findes i naturen som salte og mineraler, især i tørre søområder og saltlejre. De største borforekomster findes i USA, Tyrkiet og Argentina.
Bor er vigtigt i små mængder for planters vækst og for knogleudvikling hos mennesker, men større doser kan være giftige. I industrien skal støv og dampe håndteres med omtanke.