Kulstof (C), også kaldet karbon, er et ikke-metal med atomnummer 6. Det er placeret i gruppe 14 i det periodiske system og er grundlæggende for alt liv, vi kender til. Kulstof er et af de mest alsidige grundstoffer og findes i både organiske og uorganiske forbindelser.
Kulstof er livets byggesten. Hvert kulstofatom har 6 protoner, typisk 6 neutroner og 6 elektroner. Kulstofs evne til at danne stærke kemiske bindinger – især med sig selv – gør det muligt at danne tusindvis af komplekse molekyler, fra simple gasser til DNA og proteiner.
Kulstof forekommer i flere allotroper med meget forskellige egenskaber:
- Grafit: Blødt og ledende. Bruges i blyanter og batterier.
- Diamant: Et af de hårdeste kendte materialer. Gennemsigtigt og isolerende.
- Amorft kulstof: Sort pulver som findes i fx trækul og sod.
Kulstof har fire valenselektroner og kan danne fire kovalente bindinger. Det gør det ekstremt fleksibelt i dannelsen af molekyler.
Kulstof har tre naturligt forekommende isotoper:
- Kulstof-12 (¹²C): 6 protoner og 6 neutroner. Mest almindelig.
- Kulstof-13 (¹³C): 6 protoner og 7 neutroner. Bruges i forskning.
- Kulstof-14 (¹⁴C): 6 protoner og 8 neutroner. Radioaktiv og anvendes i kulstofdatering.
Kulstof-14 nedbrydes over tid og bruges til at datere organiske materialer op til ca. 50.000 år gamle.
Kulstof bruges bredt i både industri og teknologi:
| Anvendelse | Beskrivelse |
| Stål og legeringer | Kulstof tilsættes jern for at danne stål med forskellige hårdheder. |
| Filtrering og medicin | Aktivt kul bruges til at fjerne giftstoffer og lugt. |
| Organisk kemi | Næsten alle organiske forbindelser er kulstofbaserede – fra plast til medicin. |
Kulstof findes i atmosfæren som kuldioxid (CO₂), i jorden som organisk materiale og i undergrunden som fossile brændstoffer (kul, olie, naturgas). I levende organismer udgør det ryggraden i kulhydrater, proteiner, fedtstoffer og DNA.
Kulstof i sig selv er ikke giftigt, men nogle kulstofbaserede forbindelser som kulilte (CO) kan være dødelige selv i små mængder.
