DNA står for deoxyribonukleinsyre og er det molekyle, som bærer de genetiske instruktioner, der bestemmer, hvordan alle levende organismer udvikler sig, fungerer og formerer sig. DNA er med andre ord livets byggeplan.
Hvert menneske, dyr, plante og endda mange mikroorganismer har DNA, som er unikt for den enkelte art og individ.
DNA-molekylet er formet som en dobbeltspiral, hvor to lange kæder snor sig om hinanden. Kæderne består af mindre enheder kaldet nukleotider.
Hver nukleotid består af tre dele: en sukkergruppe (deoxyribose), en fosfatgruppe og en af fire baser: adenin (A), thymin (T), cytosin (C) eller guanin (G). Baserne parres altid på tværs af de to kæder: A med T, og C med G.
DNA indeholder gener – små sekvenser af baser – der fungerer som opskrifter på proteiner. Proteinerne udfører næsten alle funktioner i kroppen, såsom at opbygge muskler, bekæmpe infektioner og regulere biokemiske processer.
Når organismer formerer sig, gives DNA videre til afkommet. Det er derfor, børn ligner deres forældre, og hvorfor arvelige sygdomme kan gå i arv.
I transkriptionen laves en kopi af den relevante DNA-sekvens (et gen) til RNA – et beslægtet molekyle. Dette RNA transporteres ud af cellekernen.
I ribosomerne oversættes RNA-koden til et protein, ved at aminosyrer sættes sammen i den rigtige rækkefølge, som DNA-koden foreskriver.
Af og til sker der fejl, når DNA kopieres – det kaldes mutationer. De fleste mutationer har ingen betydning, men nogle kan føre til genetiske sygdomme, mens andre kan give fordele, der over tid kan føre til evolutionære ændringer.
DNA-analyser bruges til at bestemme slægtskab, finde sygdomsgener eller identificere personer i retsmedicin. Et enkelt hårstrå kan ofte give nok DNA til en test.
Forskere kan i dag ændre på DNA i organismer – fx ved at lave genmodificerede planter, der bliver mere modstandsdygtige eller giver større udbytte. Metoder som CRISPR gør det muligt at "redigere" DNA præcist.
DNA-teknologi rejser vigtige etiske spørgsmål: Hvor langt skal vi gå med at ændre på gener? Hvem må have adgang til vores genetiske information? Disse spørgsmål har ført til lovgivning og regler internationalt.
DNA er livets grundlæggende kode, der bestemmer alt fra øjenfarve til modtagelighed for sygdomme. Gennem forskning og teknologi kan vi i dag udnytte denne viden til at forstå, behandle og endda forme livet.
