Jeanne d’Arc, også kendt som Jomfruen fra Orléans, er en af de mest ikoniske og fascinerende personer i verdenshistorien. Hendes liv udspillede sig i Frankrig i begyndelsen af 1400-tallet, midt under den brutale Hundredårskrig mellem England og Frankrig. På trods af at hun var en ung bondepige uden militær erfaring, blev hun en central figur i Frankrigs kamp for frihed og selvstændighed. Jeanne d’Arc er både blevet hyldet som nationalhelgen, inspirator for kunst og litteratur, og som et symbol på mod, tro og vilje til at kæmpe for det, man tror på.
Jeanne d’Arc blev født omkring 1412 i landsbyen Domrémy i det nordøstlige Frankrig. Hendes familie var bønder, og hun voksede op i beskedne kår. Hendes forældre lærte hende at arbejde på gården, og Jeanne fik en traditionel opdragelse med fokus på katolsk tro og dagligt slid. Allerede fra barnsben blev Jeanne kendt som en from og usædvanlig alvorlig pige, der ofte bad og gik i kirke.
Jeanne fortalte senere, at hun fra hun var omkring 13 år gammel, begyndte at høre stemmer og se visioner. Ifølge hende selv var det helgener som Sankt Michael, Sankt Margrethe og Sankt Katharina, der opfordrede hende til at redde Frankrig fra englænderne og føre kronprinsen, den senere Karl VII, til tronen. I datidens Frankrig, hvor troen fyldte meget, blev sådanne visioner både beundret og frygtet, og Jeannes fortællinger skulle senere få stor betydning for hendes skæbne.
Hundredårskrigen (1337-1453) var en lang og blodig konflikt mellem England og Frankrig om retten til den franske trone. Da Jeanne voksede op, var store dele af Frankrig besat af englænderne og deres allierede, og landet var præget af nød, frygt og usikkerhed. Mange franskmænd havde mistet håbet om at genvinde deres land, og kronprinsen, Karl, var forvist fra hovedstaden og uden reel magt.
Jeanne var overbevist om, at hun havde et guddommeligt kald til at hjælpe Frankrig. I 1428 rejste hun til den nærliggende by Vaucouleurs for at få hjælp til at møde kronprinsen. Efter flere forsøg lykkedes det hende til sidst at overbevise den lokale kommandant om, at hun skulle sendes til Karl. Jeannes tro på sin mission og hendes overbevisende personlighed gjorde indtryk, selv på skeptiske soldater og embedsmænd.
Da Jeanne i 1429 mødte kronprinsen, blev han hurtigt overbevist om, at hun var noget særligt. Hun blev sendt til Orléans, som var belejret af englænderne, og her fik hun lov til at lede tropperne. Selvom hun ikke havde militær erfaring, blev hun et samlingspunkt for soldaterne, der blev inspireret af hendes mod og tro. Jeannes evne til at motivere og hendes tilstedeværelse på slagmarken gav nyt håb til en hær, der havde været præget af nederlag.
Jeannes største sejr var befrielsen af Orléans i maj 1429. Byen havde været belejret i månedsvis, og udsigten til sejr var lille. Jeanne deltog aktivt i kampene, bar banneret og opmuntrede soldaterne til at kæmpe videre. Hendes tilstedeværelse blev set som et tegn på Guds støtte, og kun få dage efter hendes ankomst blev englænderne tvunget til at opgive belejringen. Befrielsen var et vendepunkt i krigen og gjorde Jeanne til nationalhelt.
Efter sejren ved Orléans mente Jeanne, at hendes næste opgave var at føre kronprinsen til Reims, hvor de franske konger traditionelt blev kronet. Trods stor modstand og farer lykkedes det hende at lede Karl og hans hær gennem fjendtligt territorium. Den 17. juli 1429 blev Karl kronet som konge af Frankrig i Reims’ katedral med Jeanne ved sin side. Denne begivenhed styrkede både kongens position og Jeannes ry som Frankrigs frelser.
Efter kroningen fortsatte Jeanne med at kæmpe for Frankrig, men hendes held vendte i 1430. Under et forsøg på at befri byen Compiègne blev hun fanget af burgunderne, som var allierede med englænderne. Hun blev overgivet til englænderne, der så hende som en trussel og ønskede at uskadeliggøre hende både politisk og religiøst.
Jeanne blev stillet for retten i Rouen, anklaget for kætteri, trolddom og for at være klædt som mand (hun bar soldatertøj, hvilket var usædvanligt for kvinder på den tid). Retssagen var dybt uretfærdig; dommerne var partiske, og Jeanne havde ingen reel mulighed for at forsvare sig. Hun blev afhørt gentagne gange og prøvede at holde fast i sin tro og sine visioner, selv om hun blev udsat for pres og trusler.
Den 30. maj 1431 blev Jeanne dømt til døden og brændt på bålet på torvet i Rouen. Hun var kun 19 år gammel. Hendes sidste ord skulle ifølge traditionen have været et råb om Jesus. Jeannes død blev hurtigt et symbol på uskyld og martyrdom, og mange franskmænd så hende som et offer for politisk uretfærdighed.
Jeannes ry voksede efter hendes død. I 1456, kun 25 år senere, blev hendes retssag genoptaget, og hun blev frikendt for kætteri. I 1920 blev hun ophøjet til helgen af den katolske kirke. I dag betragtes Jeanne d’Arc som en af Frankrigs vigtigste helgener og nationale symboler. Der er rejst utallige statuer og monumenter til hendes ære, både i Frankrig og i resten af verden.
Jeanne d’Arc har inspireret kunstnere, forfattere og filmskabere i århundreder. Hendes liv er blevet skildret i malerier, skulpturer, operaer, teaterstykker og film. Blandt de mest kendte værker om Jeanne d’Arc er Carl Th. Dreyers stumfilm "La Passion de Jeanne d’Arc" og George Bernard Shaws skuespil "Saint Joan". Hun er også blevet brugt som symbol i politiske og sociale sammenhænge, både som forbillede for kvinders rettigheder og som nationalt ikon.
Jeannes historie bliver stadig fortalt og fejret, især i Frankrig, hvor hun har sin egen nationale festdag den 8. maj. Hun ses som et symbol på mod, tro og retfærdighed – en person, der turde gå imod strømmen og kæmpe for det, hun mente var rigtigt. Jeannes arv lever videre i nutidens popkultur, og hun bruges ofte som eksempel på, at enkeltpersoner kan forandre historien.
Jeanne d’Arc er en af de mest bemærkelsesværdige kvinder i verdenshistorien. Hendes liv viser, hvordan tro, vilje og mod kan føre til store bedrifter – og hvordan myter og legender kan vokse frem omkring virkelige personer. Fra bondepige til nationalhelt, fra kætter til helgen, har hun sat et uudsletteligt præg på Frankrigs historie, kunst og kultur. Hendes historie minder os om, at enkeltpersoner kan gøre en forskel, selv under de mest svære omstændigheder.
