Kvintcirklen

Kvintcirklen

Kvintcirklen er et grundlæggende værktøj i musikteori, som viser sammenhængen mellem alle 12 dur- og mol-tonearter. Den er opbygget som en cirkel, hvor hvert skridt med uret svarer til en ren kvint op (fem toner), og hvert skridt mod uret svarer til en ren kvint ned.

Opbygning

I midten af cirklen findes tonearten C-Dur (ingen fortegn). Går man med uret, tilføjes ét kryds (#) for hver kvint: C → G → D → A → E → B → F# → C#. Går man mod uret, tilføjes ét b (♭) for hver kvint: C → F → B♭ → E♭ → A♭ → D♭ → G♭ → C♭.

Fortegn og tonearter

• Med uret (kryds): C, G, D, A, E, B, F#, C#
• Mod uret (b'er): C, F, B♭, E♭, A♭, D♭, G♭, C♭

Hver dur-toneart har en parallel mol-toneart, som deler de samme fortegn. Den parallelle mol-toneart ligger altid tre halvtoner (en lille terts) under dur-tonearten. For eksempel: C-Dur ↔ A-mol, G-Dur ↔ E-mol.

Brug af kvintcirklen

1. At finde fortegn: Hurtigt identificere, hvor mange kryds eller b'er en toneart har.
2. Modulation: Skifte toneart til en nært beslægtet toneart i komposition.
3. Akkordprogressioner: Forstå hvorfor visse akkorder følger hinanden naturligt.
4. Parallelle tonearter: Skifte mellem dur og mol med samme fortegn.

Grafisk illustration

Eksempel

Hvis du spiller en melodi i D-Dur og ønsker at modulere til en beslægtet toneart, kan du bruge kvintcirklen til at finde de nærmeste: G-Dur (én kvint ned) eller A-Dur (én kvint op). Disse skift føles naturlige for øret, fordi tonearterne deler mange toner.