Fodbold er et boldspil, hvor to hold med hver 11 spillere dyster mod hinanden over to halvlege á 45 minutter. I modsætning til eksempelvis håndbold og basketball er fodbold en lavtscorende sport, men det er samtidig verdens mest populære tilskuersport.
Denne artikel giver en grundlæggende introduktion til fodbold. Mere avancerede emner, såsom spilsystemer og taktik, behandles i særskilte artikler, som du finder nederst på siden.
Fodboldbaner kan variere i størrelse. Som illustreret nedenfor måler en bane typisk mellem 90 og 120 meter i længden og mellem 45 og 90 meter i bredden.
FIFA's regler for internationale kampe er dog mere præcise: Her skal banen være mellem 100 og 110 meter lang og mellem 64 og 75 meter bred. Den mest anvendte størrelse blandt professionelle klubber er 105 x 68 meter.
Nedenfor ses målene for straffesparkfeltet og målfeltet på en standard fodboldbane.
Det største rektangel foran målet kaldes straffesparkfeltet. Hvis en forsvarsspiller begår en forseelse mod en angriber i dette felt, kan det føre til straffespark eller indirekte frispark. Straffespark udføres fra 11-meter pletten, mens indirekte frispark tages fra det sted, hvor forseelsen fandt sted (dog ikke inde i målfeltet).
Den buede streg i kanten af feltet – ofte kaldet "delcirklen" – har en radius på 9,15 meter fra straffesparkspletten. Den sikrer, at modstanderne holder korrekt afstand ved straffespark.
Målfeltet er det lille rektangel tættest på målet. Hvis det angribende hold får indirekte frispark i målfeltet, skal bolden placeres på målfeltets linje tættest på forseelsen. Hvis det forsvarende hold får frispark i målfeltet, må bolden placeres hvor som helst i målfeltet. Målspark udføres også herfra.
Fodboldmålet måler 7,32 meter i bredden og 2,44 meter i højden.
Billedet viser et fastmonteret mål. Der findes også transportable mål, som kan være udstyret med modvægte for at forhindre, at de vælter. Modvægte øger dog vægten, hvilket gør målet sværere at flytte.
Et direkte frispark gives, hvis en spiller for eksempel rører bolden med hånd eller arm, tackler ulovligt eller på anden måde begår en forseelse mod en modspiller.
Der dømmes frispark, hvis en spiller bevidst berører bolden med hånd eller arm (skulderen er undtaget). Armen regnes fra armhulen og ned.
Hvis bolden går direkte i mål efter berøring med hånd/arm, dømmes der frispark – uanset om berøringen var forsætlig eller ej. Det samme gælder, hvis en medspiller scorer umiddelbart efter en håndberøring, eller hvis der opstår en oplagt scoringsmulighed. Reglerne for uforsætlig hånd på bolden ændres løbende, da de ofte fører til diskussioner, især i straffesparkfeltet.
Der dømmes også frispark, hvis spilleren gør sig unaturligt bred eller har armene over skulderhøjde.
Der skal ikke dømmes frispark, hvis bolden rammer armen efter at være kommet direkte fra eget hoved eller fra en modstanders hoved på kort afstand – dog ikke i de ovennævnte tilfælde. Hvis en spiller falder og bruger armene til at tage fra, dømmes der heller ikke frispark.
Ved udførelsen af et direkte frispark skal modspillerne holde en afstand på mindst 9,15 meter fra bolden, indtil den er sat i spil. Der kan scores direkte på et direkte frispark.
Ved et indirekte frispark må bolden ikke sparkes direkte i mål. Hvis det sker, dømmes målspark til modstanderholdet.
Indirekte frispark gives blandt andet ved obstruktion (at spærre vejen for en modstander uden fysisk kontakt), usportslig opførsel eller farligt spil. Målmanden kan også begå indirekte frispark ved at holde bolden i hænderne i mere end seks sekunder eller ved at samle en tilbagelægning op med hænderne.
Dommeren markerer et indirekte frispark ved at holde den ene arm lodret i vejret, indtil bolden er rørt af en anden spiller. Hvis forseelsen sker i målfeltet, flyttes bolden ud på målfeltets linje tættest på forseelsen. Modspillerne skal holde mindst 9,15 meters afstand, medmindre de står på mållinjen.
Straffespark gives, når en forseelse, der normalt ville give frispark, begås af det forsvarende hold i eget straffesparksfelt.
Straffesparket tages fra 11-meter pletten, og bolden skal sparkes fremad. Sparkeren må ikke røre bolden igen, før den har været rørt af en anden spiller eller har været ude af spil. Målmanden skal stå på stregen og må først bevæge sig, når bolden er sat i spil.
Alle andre spillere end sparkeren og målmanden skal være uden for straffesparksfeltet og uden for delcirklen. Hvis en spiller løber ind i feltet for tidligt, kan det føre til omspark eller indirekte frispark, afhængigt af situationen.
Indkast gives, når hele bolden har passeret sidelinjen, og det tildeles modstanderholdet til den spiller, der sidst rørte bolden.
Spilleren, der kaster, skal stå med ansigtet mod banen, og begge fødder skal være på sidelinjen eller bag den, indtil bolden er sluppet. Bolden skal kastes med begge hænder over hovedet. Spilleren må ikke røre bolden igen, før en anden spiller har rørt den.
Hvis indkastet udføres forkert, overtager modstanderne indkastet. Der kan ikke scores direkte på indkast. Modspillere skal holde mindst 2 meters afstand til kasteren.
Hjørnespark tildeles, når hele bolden har passeret mållinjen og sidst er rørt af en spiller fra det forsvarende hold. Der kan scores direkte på hjørnespark, men ikke selvmål.
Hjørnesparket udføres fra den lille kvartcirkel ved hjørneflaget, og bolden skal ligge stille, når sparket tages. Flaget må ikke flyttes. Modspillere skal holde mindst 9,15 meters afstand, indtil bolden er sat i spil.
Det er ikke en forseelse i sig selv at være i offside-position. Først hvis spilleren deltager aktivt i spillet, kan der dømmes offside.
En spiller kan ikke være offside på egen banehalvdel. En spiller er i offside-position, hvis en hvilken som helst kropsdel (undtagen hænder og arme) er tættere på modstanderens mållinje end både bolden og næstbagerste modspiller.
En offside-forseelse opstår kun, hvis spilleren deltager aktivt i spillet i det øjeblik, hvor bolden spilles af en medspiller, mens spilleren befinder sig i offside-position.
På billedet ovenfor er den røde spiller foran målet i offside-position, da hovedet er tættere på mållinjen end den forreste hvide forsvarsspiller.
Her gennemgås det vigtigste udstyr i fodbold, hvor bolden naturligvis er central.
Fodbolden blev oprindeligt fremstillet af læder, men siden 1990’erne er syntetiske materialer blevet standard. Bolde findes i størrelserne 1-5, hvor størrelse 5 bruges fra U-15 og op til seniorniveau.
Fodboldstøvler har udviklet sig markant. Tidligere var de næsten altid sorte, men i dag findes de i mange farver og materialer. Den vigtigste faktor er typen af knopper, som afhænger af underlaget:
Valget af støvler afhænger også af spillestil og position. Forsvarsspillere foretrækker ofte mere robuste støvler, mens angribere og wings vælger lettere og mere fleksible modeller.
Målmandshandsker findes i flere varianter:
