Introduktion til Baseball
Sport
Baseball
Video udkommer 4. Marts
user 1
Vært:Michala
Introduktion til Baseball

Baseball er et spil mellem to hold med 9 spillere, hvor holdene skiftes til at være inde mod en batter fra modstanderen.

Spillet

Der er 9 spillere på hvert hold i baseball, og de skiftes til at være inde og ude. Det forsvarende hold har 9 spillere på banen, mens indeholdet kun har battere på banen, som på skift får mulighed for at skaffe point. Det er kun inde-holdet, der kan score point, som scores ved at komme banen rundt via de fire baser kaldet base 1 til 4. En runde, hvor begge hold har haft mulighed for at være inde og ude kaldes en inning og en kamp består af 9 innings. Indeholdets inning slutter, når tre spillere er dømt ude.

Spillet foregår ved at pitcheren kaster bolden som batteren skal forsøge at ramme. Foran batteren er der en strikezone, som er området over homeplaten og mellem knæ og midt af overkroppen på batteren.

Hvis pitcheren kaster bolden gennem strikezonen uden at batteren rammer bolden er det en strike. Hvis bolen ryger uden for strikezone og batteren slår efter den uden at ramme er det også en strike. Efter 3 strikes er det strikeout og spilleren er ude.

Hvis bolden ryger forbi strikezonen, og batteren ikke slår efter bolden, er det en såkaldt ball. 4 balls betyder at batteren må gå til første base, en såkaldt Walk.

Hvis batteren rammer bolden, skal han løbe mod første base. Hvis der står spillere på nogle af baserne kan de vælge at blive stående eller løbe, men da der kun må være en spiller på hver base er de ofte tvunget til at løbe for at gøre plads. Hvis en af indeholdets spillere er på vej mod en base, der berøres af en modspiller med bolden under kontrol er spilleren ude. Hvis bolden gribes af en af udeholdets spillere er batteren ude.

Som nævnt har det forsvarende hold 9 spillere på banen ad gangen. Udover en betegnelse har hver position også et nummer, der bruges til at holde styr på defensive stats.

Spillerne
Batter
Batteren er spilleren, der med battet skal forsøge at slå til bolden, der kommer fra modstanderens pitcher.

9 spillere fra udeholdet skiftes til at batte ud fra en på forhånd defineret liste, som fobliver den samme gennem kampen, og den kan kun ændres ved at lave udskiftninger på holdet.

En batter skal forsøge enten selv at blive 'Runner' eller hjælpe andre runner'e rundt på banen. En runner er en batter, der er på vej rundt gennem de 3 baser. Batteren kan variere sit sving alt efter hvor på baserne, der er runnere.

Pitcher
Pitcherens opgave er at kaste bolden så batteren ikke kan slå den i spil. Alternativt kan bolden kastes til en af baserne, hvor en modspiller kan sendes ud, hvis han står for langt fra basen.
Catcher
Catcheren sidder bag ved batteren. Udover at gribe bolden fra pitcheren, hvis den ikke rammes af batteren, er det også catcheren, der med håndtegn viser pitcheren, hvordan der skal kastes og catcheren er generelt en form for leder på banen.
Infield
Til at forsvare baserne er der fire infield forsvarsspillere: First Baseman, Second baseman Short Stop og Third Baseman
First Baseman
Den første infield forsvarsspiler er first baseman, der som navnet siger forsvarer området omkring første base.

Denne spiller skal ofte dække et mindre område end de andre infield-spillere og skal først og fremmest være fleksibel og også gerne venstrehåndet.

First Baseman placerer sig bl.a. ud fra om batteren er højre eller venstrehåndet, og hvor modspillerne (runnere) er placeret på banen. Hvis der ikke er spillere ved baserne, vil First Baseman placere sig langt væk fra basen, og omvendt når basen skal forsvares, står First Baseman med det ene ben på base og griber bolden med den modsatte hånd.

Second Baseman

Second baseman dækker området mellem første og anden base og dækker et væsentligt større område end first baseman, der fortrinsvis dækker forste base.

Second Baseman skal kunne gribe bolden og kaste den til de andre baser. Hvis bolden gribes af en af de andre insidere skal second baseman ind og dække en af baserne. Hvis der er en runner på første base, vil Second Baseman skulle dække anden base. Hvis ikke kan Second Baseman i stedet skulle dække første eller tredje base afhængigt af, hvem der griber bolden og på hvilke baser, der er runnere.

Short Stop

Short Stop er den defensive spiller, der modtager flest bolde, da højre-håndede spillere ofte slår i den retning.

Short stop er lederen blandt infield spillerne og kan dirigere med alle de tre andre spillere. Hvis bolden slås til second baseman skal short stop dække second base.

Third Baseman
Third basemant dækker den 3 base, der også kaldes hot corner, da højre-håndede pitchere ofte slår bolden hårdest i den retning. Third Baseman skal først og fremmest have en stærk arm, da han ofte skal kaste bolden på tværs af banen til forste base.
Outfield
De tre outfielder forsvarsspillere dækker hele området bag de fire infieldere og kaldes henholdsvis left, right og center fielder.

Da de dækker et stort område er skal oufielderne være hurtige og reaktionsstærke. Det er disse tre spillere, der står for at gribe de lange bolde.

Da boldene er længere tid undervejs, skal spillerne i højere grad forudse boldens bane, og de har ikke de samme forpligtelser til at beskytte baserne som infield-spillerne. Bolde, der er så længe undervejs, vil normalt enten hook'e eller slice. Som udgangspunkt vil en højre-håndet batter hook'e, hvis han slår den mod venstre (left-field) og slice, hvis bolden slås mod højre (right field). Og omvent for en venstrehåndet batter.