Neon (Ne) er et kemisk grundstof med atomnummer 10 og tilhører ædelgasserne i gruppe 18 i det periodiske system. Neon er en farveløs, lugtfri og inert gas, der især er kendt for sin brug i neonskilte.
Neon har 10 protoner, typisk 10 neutroner og 10 elektroner. Det er den næstletteste ædelgas og udgør en lille del af Jordens atmosfære (ca. 0,0018 %). Neon blev opdaget i 1898 af britiske kemikere William Ramsay og Morris Travers.
Neon er en af de mest inaktive grundstoffer og danner ingen stabile kemiske forbindelser under normale forhold. Som andre ædelgasser har neon et fuldt elektronisk yderste skal og reagerer derfor næsten ikke med andre stoffer.
- Kogepunkt: –246,1 °C
- Smeltepunkt: –248,6 °C
- Lettere end luft og opløses dårligt i vand
Når neon udsættes for elektrisk strøm, udsender det et karakteristisk rødligt-orange lys.
Neon forekommer naturligt som tre stabile isotoper:
- Neon-20 (²⁰Ne): 90,5 %
- Neon-21 (²¹Ne): 0,27 %
- Neon-22 (²²Ne): 9,2 %
Alle isotoper er stabile og ikke-radioaktive.
Neons vigtigste anvendelser udnytter dets elektriske og optiske egenskaber:
| Anvendelse | Beskrivelse |
| Neonskilte | Bruges i reklameskilte og dekorativ belysning; det karakteristiske orangeglød skyldes ioniseret neon. |
| Lasere | Anvendes i helium-neon-lasere til måleinstrumenter og scanning. |
| Kølemiddel | Flydende neon har høj kølekapacitet og anvendes i specialiserede kryogene systemer. |
| Plasmaskærme og højvoltssystemer | Bruges som beskyttelsesgas i elektriske apparater og i plasmaenheder. |
Neon udvindes ved fraktioneret destillation af flydende luft. Det er ikke-giftigt og betragtes som biologisk inert, hvilket gør det sikkert at håndtere i lukkede systemer.
Da neon er tungere end helium, men lettere end argon, flyder det ikke opad som helium og bruges ikke til løft. Dets lave naturlige forekomst gør det til en relativt dyr ædelgas.
